Hos Tandlægerne på Nordfalster tilbyder vi brobehandling til dig som mangler en eller flere tænder i munden. Mistede tænder kan nemlig ofte erstattes af en bro. Der er dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte. En lang bro kræver flere naturlige tænder for at bære den.
Med en brobehandling cementerer vi broen fast på de naturlige tænder, så den hurtigt vil komme til at føles som dine egne tænder. Broer bliver normalt lavet for, at du kan få et pænere udseende, eller for at du kan få flere tænder at tygge med. Hvad end årsagen til ønsket om brobehandling er, finder vi den rette løsning til dig.
Broer kan fremstilles i guld, metal med påbrændt keramik eller rent keramik – valg af materiale afhænger af, om broen skal erstatte dine fortænder eller dine kindtænder, og hvad dine ønsker til kosmetik er.
Du er altid velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har nogle spørgsmål forud for din tidsbestilling til brobehandling.
SÅDAN FOREGÅR EN BROBEHANDLING
Brobehandling forløber over to tandlægebesøg. Først slibes tænderne til, hvorefter der tages et aftryk eller scan. Herefter fremstilles broen hos vores tandtekniker. I mellemtiden får man en midlertidig bro i plast.
Ved andet besøg tilpasses broen og sættes fast med en tynd cement.
Hvis de tænder, der skal bære en bro, er næsten fejlfrie, kan du få erstattet den manglende tand med en ætsbro. Så slibes tænderne kun ganske lidt, og broen limes fast med plast. Ætsbroer er dog ikke lige så stærke som almindelige broer, så de kan som regel kun erstatte en enkelt tand.
Det gør ikke ondt at få udført en brobehandling. Du får naturligvis lokalbedøvelse, hvis du har behov eller ønske om dette.
HOLDBARHED PÅ DIN BROBEHANDLING
Holdbarheden for broer er rigtig god, hvis du holder en god mundhygiejne og rengør tænderne hyppigt. Generelt siger vi, at broer i hvert fald holder 10+ år, og gerne længere, hvis du passer godt på den.
I klinikken rådgiver vi dig gerne til korrekt tand- og mundhygiejne, hvis du har nogle spørgsmål.
BRO ELLER IMPLANTAT
Mangler du helt eller delvist en tand, kan implantat eller brobehandling være den rette løsning for dig. Der er forskel på de to behandlinger, men hos Tandlægerne på Nordfalster hjælper vi dig gerne med at finde den bedste behandling for dig og dine tænder.
Et implantat er en fastsiddende løsning, hvor man monterer en kunstig rod (implantatet) i din kæbeknogle, og her kan den nye tand fastsættes. Med en brobehandling bruges de omliggende tænder i stedet for som støtte.
Om brobehandling eller implantat er den bedste løsning for dig, afhænger af dine tænders tilstand, dit helbred og en række andre faktorer. Det bedste er derfor at få en uforpligtende snak med os, og så kan vi vurdere, hvilken løsning der er bedst for dig.
PRISER PÅ BROBEHANDLING
Priserne på brobehandling er ikke faste, men afhænger af behandlingens omfang.
Det handler blandt andet om:
- Antallet af tænder der skal erstattes.
- Tilstanden af omkringliggende tænder.
- Hvor i munden de pågældende tænder er placeret.
Vi anbefaler derfor, at du ringer eller skriver til os uforpligtende, hvis du ønsker en brobehandling. På den måde kan vi nemmere beregne en fornuftig pris til dig.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte klinikken.