Tandeftersyn

Vi anbefaler, at du regelmæssigt får foretaget et tandeftersyn. Hos Tandlægerne på Nordfalster indebærer vores tandeftersyn kontrol af dine tænder, tandkød, mundslimhinde, mundhygiejne og gamle fyldninger. Får man foretaget sit tandeftersyn regelmæssigt, når sygdomme og skader på tænder og tandkød ikke at udvikle sig, idet de opdages og behandles i tide.

Derudover anbefaler vi en regelmæssig røntgenkontrol af tænderne. Dermed har vi mulighed for at opdage og forebygge eventuelle huller mellem tænderne og under fyldningerne i tide.

Bestil tid til tandeftersyn hos Tandlægerne på Nordfalster, ved at kontakte klinikken på tlf. +45 54 43 52 52.

HVOR OFTE SKAL MAN HAVE ET TANDEFTERSYN?

Hvor ofte man har behov for tandeftersyn er individuelt og varierer derfor fra person til person. Vi tilpasser intervallet mellem hvert eftersyn til din tandstatus.

Mange vil opleve, at et årligt tandeftersyn er passende. Dog er der mange som døjer med tandproblemer, tandsten eller andre komplikationer, som kræver hyppigere tandeftersyn. Som en del af tandeftersynet laver vi altid en tandrensning, som giver et godt overblik over tændernes nuværende tilstand.

Et tandeftersyn er vigtigt for at forebygge problemer med tænderne. På den måde er det også den bedste og billigste investering i sine tænder. I mange tilfælde kan man nemlig komme sygdomme i forkøbet og på den måde mindske risikoen for dyre tandlægebesøg.

BESTIL TID TIL TANDEFTERSYN HOS OS

Er det mange år siden at du sidst har haft et tandeftersyn, er det bedre at starte nu end at vente. Skyldes den lange pause tandlægeskræk, anbefaler vi at du fortæller os dette inden behandlingen starter. På denne måde kan vi nemmere sikre os, at du får en rar og tryg oplevelse.

Har du spørgsmål eller specifikke behov i forbindelse med dit tandeftersyn, er du altid velkommen til at kontakte klinikken. Du kan med fordel benytte dig af vores kontaktformular, som du finder her. Du kan også ringe direkte til klinikken på tlf. +45 54 43 52 52 og bestille en tid til tandeftersyn med det samme.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Tandlægerne på Nordfalster.