En kronebehandling er en hel eller delvis erstatning af en defekt tand, som grundet dens tilstand udskiftes med en krone. På den måde kan du undgå at tanden ødelægges eller andre komplikationer opstår. Mange kroner er formet som en form for hætte, der omslutter den bevarede del af tanden.
Har du mistet meget af en tand, kan det være nødvendigt at få en kronebehandling. Kronen beskytter det, der er tilbage af din egen tand, meget bedre end en fyldning i plast eller sølvamalgam.
Det er ofte knækkede og rodbehandlede tænder, samt tænder med meget store fyldninger, der har behov for en krone, hvis man ønsker at bevare tanden mange år fremover.
Vil du høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig med en kronebehandling, eller har du spørgsmål til dit kommende forløb, er du altid velkommen til at kontakte klinikken på tlf. 54 43 52 52.
HVAD ER EN KRONE?
En krone er ofte fremstillet af enten plast eller støbt metal, der omslutter resterne af den gamle tand, hvis resterne altså er stabilt nok til det.
I mange år har guld været et meget populært materiale til fremstillingen af kroner på grund af dets styrke, derfor er det ofte brugt især i kindtænderne, hvor tænderne skal kunne holde til et større tryk på grund af vores tyggemuskulatur. For at få kronen til at ligne normale tænder, så bruger man ofte porcelæn for at få tanden til at se så naturlig ud som muligt, især hvis tanden er placeret forrest i munden, hvor den er mere synlig.
Den enkelte kronetype bestemmes ofte ud fra, hvor tanden er placeret i munden, da man bagerst i munden tager mere hensyn til kronens styrke. Skal den placeres forrest i munden, hvor det æstetiske for mange er vigtigere, er styrken ikke lige så vigtig. Forrest i munden vil man oftest vælge en fuldkeramisk krone, der til forveksling ligner en naturlig tand.
Tag endelig kontakt til os, hvis du er i tvivl om, hvilken type krone der passer bedst til dig.
HVORNÅR ANBEFALES EN KRONEBEHANDLING?
Opfylder du nogle af nedenstående krav, anbefaler vi at du kontakter os med henblik på en kronebehandling:
- Du har knækket en tand
- Svage tænder
- Du har store huller i tænderne
- Døjer med dårlige kroner fra tidligere
Priserne på kronebehandling afhænger af placeringen, omfanget og materialet. Læs mere om priserne på kronebehandling på vores prisoversigt.
Er du i tvivl om, hvorvidt en kronebehandling er det rette for dig, er du velkommen til at kontakte os.